Tag-arkiv: voksne

Hvad kan omsorgspersoner gøre?

Dette animationsklip tilbyder hjælp og råd til omsorgspersoner til patienter med en binyrerelateret sygdom. Hvem kan være omsorgsperson for en Addison-patient? Faktisk enhver der står patienten nær: partner, børn, naboer, venner, familiemedlemmer, kollegaer. Hvad har du behov for at vide om en Addison-krise: du bør vide, hvad der sker i tilfælde af en krise og du bør selvfølgelig vide, hvordan du genkender en krise, hvor medicinen og kriseinjektionen opbevares, hvilket hospital patienten tilses af og navnet på speciallægen. Det kan være en god idé at holde al medicinen samlet et let tilgængeligt sted og sørge for at omsorgspersonen ved, hvor den befinder sig. I tilfælde af at patienten kaster op, har diarre eller er bevidstløs ved en Addison-krise, skal du give patienten ekstra piller eller en kriseinjektion, og derefter ringe til speciallægen på hospitalet og aftale, hvad der siden skal ske. Du skal blive hos patienten, hvis det kan lade sig gøre, så du kan forklare andre, hvad der skal gøres, hvis patienten ikke selv er i stand til det. Bagefter skal du undersøge, om alt er gået som det skal, og overveje, om man kunne have gjort noget bedre.

https://www.youtube.com/watch?v=lLZ82VoDZqQ
Kode NVACP09

Hvad er en Addison-krise?

Dette animationsklip forklarer, hvad en Addison-krise er og hvordan den kan opstå. For eksempel på grund af feber, stress, opkast eller diarre, eller når du skal have en operation. Hvis du har behov for en operation eller anden lægelig behandling, bør du altid forklare lægen eller narkoselægen, at du skal have ekstra kortison. Der er særlige ‘stressvejledninger’ til dette formål. I tilfælde af psykologisk stress kan det også være nødvendigt at tage ekstra piller eller få en injektion. Symptomer: føle sig meget kold, distraheret, svimmel eller ekstremt udmattet.

Efter du har taget pillerne eller har fået injektionen, bør du hurtigt få det bedre. Når du har fået det bedre, bør du vende tilbage til de sædvanlige daglige ordinerede doser.

https://youtu.be/Ct4r_KhpmvI

kode: NVACP06