Binyrebarkinsufficiens er en lidelse, der reducerer\u00a0produktionen af binyrebarkhormoner. Den kan have flere\u00a0forskellige former:<\/p>\n
Hvad skyldes binyrebarkinsufficiens?<\/strong><\/p>\n Prim\u00e6r binyrebarkinsufficiens skyldes beskadigelser af binyrerne. Addisons sygdom er den mest almindelige \u00e5rsag til prim\u00e6r binyrebarkinsufficiens. I tilf\u00e6lde af Addisons sygdom er binyrerne normalt beskadigede pga. en inflammation i binyrerne som f\u00f8lge af en autoimmun sygdom. N\u00e5r en person har en autoimmun sygdom, producerer vedkommendes krop antistoffer, der kan medf\u00f8re inflammation af en legemsdel, hvilket resulterer i, at organet ikke fungerer korrekt. Andre \u00e5rsager til prim\u00e6r binyrebarkinsufficiens er bl.a. infektioner, godartede eller ondartede tumorer, alvorlig bl\u00f8dning eller fjernelse af binyrerne ved operation.<\/p>\n Sekund\u00e6r binyrebarkinsufficiens kan opst\u00e5 ved enhver form for sygdom, skade eller operation, der beskadiger hypothalamus eller hypofysen. I visse sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde kan prim\u00e6r og sekund\u00e6r binyrebarkinsufficiens ogs\u00e5 skyldes en pr\u00e6disposition eller kan v\u00e6re en del af en genetisk sygdom.<\/p>\n Binyrebarkinsufficiens som f\u00f8lge af medicinering (steroidinduceret binyrebarkinsufficiens) forekommer som et resultat af at tage medicin, der indeholder kortisol eller syntetiske former for kortisol. Disse stoffer anvendes i mange forskellige slags medicin, bl.a. cremer, salver ellers shampoo, injektioner, inhalatorer til lungesygdomme og tabletter. Disse typer af medicin neds\u00e6tter aktiviteten af hypothalamus, hypofysen og binyrerne, og medf\u00f8rer binyrebarkinsufficiens.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n Hvor ofte forekommer binyrebarkinsufficiens?<\/strong><\/p>\n Der findes ingen n\u00f8jagtige tal for, hvor ofte binyrebarkinsufficiens forekommer i Holland. I tilf\u00e6lde af prim\u00e6r binyrebarkinsufficiens regner man med mellem 93 og 140 tilf\u00e6lde ud af 1 million mennesker. Dette betyder, at man regner med, at der findes mellem 1.571 og 2.366 personer i Holland med prim\u00e6r binyrebarkinsufficiens. I tilf\u00e6lde af sekund\u00e6r binyrebarkinsufficiens regner man med mellem 125 og 280 tilf\u00e6lde ud af 1 million mennesker. Dette betyder, at man regner med, at der findes mellem 2.100 og 4.700 personer i Holland med sekund\u00e6r binyrebarkinsufficiens. Steroidinduceret binyrebarkinsufficiens er den mest almindelige \u00e5rsag til binyrebarkinsufficiens, men man har ingen pr\u00e6cise tal for, hvor ofte det forekommer i Holland.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n Hvordan diagnosticeres binyrebarkinsufficiens?<\/strong><\/p>\n I f\u00f8rste omgang er det n\u00f8dvendigt at kontrollere, om den p\u00e5g\u00e6ldende person tager medicin, der indeholder kortisol eller en syntetisk form for kortisol. Det er rent faktisk den mest almindelige \u00e5rsag til binyrebarkinsufficiens, og i s\u00e5 tilf\u00e6lde vil man fors\u00f8ge at reducere medicinen. Binyrerne kan normalt vende tilbage til normal funktion efter kort tid. Hvis personen ikke tager medicin af denne type, tages der pr\u00f8ver for at m\u00e5le kortisolniveauet i kroppen. Et lavt kortisolniveau kan opdages, hvis blodet testes tidligt om morgenen. Hvis kortisolniveauet er meget lavt, et dette tegn p\u00e5 binyrebarkinsufficiens.<\/p>\n Det er ofte n\u00f8dvendigt at tage endnu en pr\u00f8ve, eftersom kortisolniveauet i blodet muligvis ikke giver en tydelig indikation. Denne pr\u00f8ve kaldes en ACTH-test. ACTH-hormon gives enten ved infusion eller via en injektion i muskelv\u00e6vet (IM). Kortisolniveauet i blodet unders\u00f8ges derefter p\u00e5 faste tidspunkter. Hvis kortisolniveauet ikke stiger markant, efter der er givet ACTH, er dette et tegn p\u00e5 binyrebarkinsufficiens.<\/p>\n Der tages yderligere pr\u00f8ver for at fastl\u00e6gge den underliggende \u00e5rsag til binyrebarkinsufficiensen. I tilf\u00e6lde af prim\u00e6r binyrebarkinsufficiens er der et st\u00e6rkt forh\u00f8jet niveau af hormonet ACTH i kroppen. Ofte vil man ogs\u00e5 kunne finde andre abnormiteter i blodet som f.eks. nedsat aldosteron, et h\u00f8jt reninniveau og reducerede DHEA- eller DHEAS-niveauer. Nogle gange findes der et lavt natriumniveau og et h\u00f8jt kaliumniveau i blodet. Dette vil afstedkomme pr\u00f8ver for at unders\u00f8ge forekomsten af antistoffer, der modarbejder binyrerne. Hvis der er et forh\u00f8jet niveau af disse antistoffer, vil dette v\u00e6re en indikation p\u00e5 Addisons sygdom. Hvis der ikke findes antistoffer, udf\u00f8res CT-scanning af binyrerne. Dette vil g\u00f8re det muligt at unders\u00f8ge forekomsten af forkalkning (ses ofte hos patienter med tuberkulose), bl\u00f8dning, tumorer eller andre abnormiteter i binyrerne. Personer med sekund\u00e6r binyrebarkinsufficiens har et normalt eller reduceret ACTH-niveau. Blodpr\u00f8ver kan vise, om der ogs\u00e5 er mangel p\u00e5 andre hormoner. Hvis der er mistanke om sekund\u00e6r binyrebarkinsufficiens, MRI-scannes hypofysen for at unders\u00f8ge, om der er tale om en tumor, inflammation eller bl\u00f8dning.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n Hvordan behandles binyrebarkinsufficiens?<\/strong><\/p>\n Prim\u00e6r binyrebarkinsufficiens behandles med hydrokortison eller kortisonacetat (som erstatning for kortisol) og fludrokortison (som erstatning for aldosteron). Nogle gange gives ogs\u00e5 DHEA (dehydroepiandrosteron). Sekund\u00e6r binyrebarkinsufficiens behandles med hydrokortison eller kortisonacetat. Nogle personer med sekund\u00e6r binyrebarkinsufficiens skal ogs\u00e5 tage medicin for at behandle mangel p\u00e5 andre hormoner, som f.eks. thyroideahormon, v\u00e6ksthormon, antidiuretisk hormon eller k\u00f8nshormoner. Under normale omst\u00e6ndigheder har personer, hvis binyrebarkinsufficiens skyldes medicinering (steroidinduceret binyrebarkinsufficiens), normalt tilstr\u00e6kkelig kortisol. I tilf\u00e6lde af sygdom eller meget stress har kroppen imidlertid behov for mere kortisol. Personer med steroidinduceret binyrebarkinsufficiens skal ofte tage ekstra hydrokortison i s\u00e5danne tilf\u00e6lde. Dette g\u00e6lder ogs\u00e5 personer med prim\u00e6r eller sekund\u00e6r binyrebarkinsufficiens: kortisondosis b\u00f8r \u00f8ges i perioder med sygdom eller meget stress, eller i tilf\u00e6lde af en operation.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n Hvad er binyrebarkinsuffiens? Binyrebarkinsufficiens er en lidelse, der reducerer\u00a0produktionen af binyrebarkhormoner. Den kan have flere\u00a0forskellige former: Prim\u00e6r binyrebarkinsufficiens: der er et problem med selve binyrerne Sekund\u00e6r binyrebarkinsufficiens: der er et problem med hypothalamus (terti\u00e6r) eller med hypofysen\u00a0(sekund\u00e6r) Binyrebarkinsufficiens som f\u00f8lge af medicinbrug\u00a0(ogs\u00e5 kendt som steroidinduceret binyrebarkinsufficiens):\u00a0der er et problem med hypothalamus, hypofysen og binyrerne pga. … L\u00e6s videre Binyrebarkinsufficiens<\/span>
\n
\n
\nI tilf\u00e6lde af sekund\u00e6r binyrebarkinsufficiens mangler kroppen glukokorticoider (kortisol) og androgener, selvom der stadig produceres aldosteron. Ved sekund\u00e6r binyrebarkinsufficiens forekommer til tider ogs\u00e5 mangel p\u00e5 andre hormoner, bl.a. thyroideahormoner, v\u00e6ksthormoner eller k\u00f8nshormoner. S\u00e5 kaldes sygdommen hypopituitarisme, hvilket betyder, at hypofysen ikke fungerer korrekt (eller panhypopituitarisme hvis den slet ikke producerer hormoner).
\nDe mest almindelige symptomer p\u00e5 binyrebarkinsufficiens er tr\u00e6thed, sv\u00e6kkelse, v\u00e6gttab, kvalme, opkastning, nedtrykthed, lavt blodtryk og smerter i muskler og led. Personer, der lider af prim\u00e6r binyrebarkinsufficiens, har ogs\u00e5 ofte en udtalt trang til salt samt en brun misfarvning af huden og mundens slimhinde eller tandk\u00f8d. Symptomerne kan eksistere l\u00e6nge, f\u00f8r tilstanden opdages. Binyrebarkinsufficiens kan til tider optr\u00e6de som en addison krise. Hvis det sker, har patienten normalt de ovenn\u00e6vnte symptomer i alvorlig grad og kan v\u00e6re ekstremt forvirret. Det er ikke us\u00e6dvanligt, at patienten g\u00e5r i koma. Hvis der ikke gives behandling i tide, kan en krise af denne karakter v\u00e6re livsfarlig. En addison krise falder normalt sammen med sygdom eller stress.
\nP\u00e5 trods af behandling kan symptomerne nogle gange vedblive. Det er umuligt at forudsige, hvilke symptomer det vil v\u00e6re, eller hvor alvorlige de vil v\u00e6re, da de alle er forskellige. De kan imidlertid p\u00e5virke patientens livskvalitet. Personer, der har Addisons sygdom kan ogs\u00e5 udvikle andre autoimmune sygdomme. F\u00f8lgende er eksempler p\u00e5 dette: problemer med skjoldbruskkirtlen, diabetes, for tidlig overgangsalder, vitiligo (pletvis tab af hudpigment) eller mangel p\u00e5 vitamin B12.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"