Cushings syndrom

Hvad er Cushings syndrom?

Cushings syndrom er en samling tegn og symptomer, der indikerer, at der er en forhøjet mængde af binyrebarkhormonet ‘kortisol’ til stede i kroppen. Dette kan være resultatet af at bruge medicin, der indeholder kortisol (f.eks. hudsalver, inhalatorer eller injektioner) eller fordi kroppen selv producerer for meget kortisol. Der bør sondres mellem følgende typer:

  • Eksogen eller iatrogen Cushing: skyldes medicin, der indeholder kortisol eller stoffer, der ligner kortisol.
  • Endogen Cushing: overproduktion af kortisol skyldes kroppen selv, der producerer for meget kortisol. Endogen Cushing kan yderligere opdeles i tre separate former: Cushings sygdom, ektopisk Cushing og binyrerelateret Cushing.
  • Cushings sygdom: en tumor i hypofysen (phypofyseadenom) medfører, at der produceres for høje niveauer af ACTH-hormon
  • Ektopisk Cushing: Kroppen producer for meget ACTH eller CRH, på grund af f.eks. en tumor i lungerne eller bugspytkirtlen
  • Binyrerelateret Cushing: overproduktionen af kortisol skyldes en tumor i binyren.
  • Cyklisk Cushing er en særlig form for Cushing, hvor en øget produktion af kortisol skifter med perioder uden øget produktion.